Danmarkshistoriens største gevinst - 1,5 milliarder til hele danmark!

SE FILMEN:

BRUG 1,5 MINUT OG SE HVORDAN VI SCORER 1,5 MILLIARDER TIL DANMARK

Pårørende til psykisk syge udgør et kæmpe potentiale - også økonomisk.

Hvis de inddrages bedre i behandlingen, kan vi alle få en gevinst på 1,5 milliarder kroner i sparede sociale udgifter.

BEDRE PSYKIATRI er Danmarks største forening for pårørende til psykisk syge. Jo flere vi er, jo stærkere bliver vores stemme.

Støt en god sag nu.

Fakta om pårørendes betydning

Ny dansk forskning viser, at kan tjene mindst 1,5 milliarder kr., hvis pårørende anerkendes som den ressource, de vitterligt er, og derfor i langt højere grad inddrager pårørende i behandlingen af mennesker med psykisk sygdom.

Når pårørende er på banen betyder det at psykisk syge bliver hurtigere raske, får færre tilbagefald og genindlæggelser og får meget bedre muligheder for at komme tilbage til livet.

Det dokumenterer en række internationale undersøgelser. Copenhagen Business School (CBS) har for BEDRE PSYKIATRI sat kroner og øre på potentialet i at inddrage pårørende i Danmark – og CBS konkluderer, at samfundsgevinsten er på mindst 1.500.000.000. kr. om året.

Læs mere om CBS-undersøgelsen...

Kort om BEDRE PSYKIATRI

BEDRE PSYKIATRI er en forening for pårørende til mennesker med psykiske lidelser og sygdomme, det være som forældre, børn, øvrig familie, naboer, venner og kollegaer.

Vi er Danmarks største psykiatriforening med over 10.000 medlemmer og mere end 50 lokalafdelinger. BEDRE PSYKIATRI er en markant stemme for ordentlige vilkår for Danmarks mange pårørende, anerkendelse af pårørendes betydning samt bedre behandling af psykiske syge.

Jo flere vi er, jo stærkere kan vi sætte pårørende og deres potentiale på dagsordenen. Til glæde og gavn for hele Danmark, psykiske syge og naturligvis ikke mindst pårørende.

BEDRE PSYKIATRI arbejder bl.a. for:

  • Gratis psykologhjælp til pårørende
  • Ret til omsorgsdage for pårørende
  • Bedre muligheder for samtalegrupper for pårørende
  • National plan for inddragelse af pårørende
  • Økonomisk ligestilling af psykiatrien med fysiske sygdomme
BEDRE PSYKIATRI - Landsforeningen for pårørende